Inspireret af sin seneste artikel om Enghave Brygges vidunderlige byggehegn (https://kunsthistorikeren.dk/skabelsesberetninger-fra-sydhavnen/), bringer Kunsthistorikeren denne gang en reportage fra sin egen baghave – for dér står sgu også et gigantisk byggehegn og pynter. Saneringstoget er nået til Urbanplanen på Amager, hvor man ombygger, nybygger og skaber tryghed for et milliardbeløb.
I forbindelse med det omfattende byggeprojekt har man viet et flere hundrede meter langt byggehegn til lokalområdets (udvalgte) kreative sjæle, der løbende får mulighed for at dekorere hegnet. Kunsthistorikeren har resideret i Planen de sidste 8 år, og har den udsøgte fornøjelse at bo i første parket til forandringerne…
Da graffiti blev folkeligt
Normalt forbinder man street art med den uautoriserede kunst der dukker op i nattens mulm og mørke, og som ofte forsvinder som dug fra solen næste dag. Engang var graffiti indbegrebet af street art, men som Kunsthistorikeren har dokumenteret, bruges undergrundens formsprog også til at camouflere mere borgerlige aktiviteter som metrobyggeri og opførelse af familieboliger.
Når graffiti bliver til på lovlig og organiseret vis, er det knap så street. Det bliver så at sige ophøjet til ”kunst i det offentlige rum”, og således får vi mulighed for at betragte malerierne side om side, og iagttage dem med vores kunstbriller (på næsetippen). Når man eliminerer alle street artens stresselementer, har kunstnerne desuden mulighed for at bruge ekstra tid og ressourcer på deres pieces, samtidigt med at de kan nyde den anerkendelse og ros, som de ellers går glip af i mørket. Der er altså tale om en win-win-win-situation.
Graffitiens Picasso’er
Det er dog ikke hvem som helst der har fået lov til dekorere væggene med den lovlige graffiti. Partnerskabet (en lokalorganisation i Urbanplanen) har blandt andre tildelt tre garvede og anerkendte graffitimalere det ærefulde hverv, nemlig kunstnerne Pheo, Dazzle og Husk Mit Navn fra graffitigruppen Bea Crew. De erfarne herrer har for længst udbyttet bøder med børn, men de nyder stadig duften af frisk spraymaling.
De tæmmede bad boys’ værker mimer ikke umiddelbart familiefarens streg (hvordan fanden den end ser ud), og deres farvestrålende pieces giver Planen lidt af den kant og ærlighed som den fortjener. Selvfølgelig har man også givet plads til de lokale børneinstitutioner, der også har bidraget med…noget. Resultatet er både fascinerende og farvestrålende, men det holder sig på et formalistisk plan, og det er ligesom om at der mangler et eller andet.
Ægte street art!
Det kan synes påfaldende at man kun har valgt at lade harmløse børn og kunstnere dekorere hegnet, et sted hvor så mange har så meget at fortælle. Uanset hvor mange af savannens dyr der manifesterer sig på væggene, ændrer det ikke ved det faktum at Urbanplanen er et udfordret sted og man savner de unges stemme.
The ghetto youth må ty til ægte street art hvis de vil udtrykke sig – og det vil de faktisk gerne. Som ægte avantgardekunstnere (fattige, skæve og kolde i røven) har de forsynet hegnet og de omkringliggende objekter med deres små, kritiske appropriationer.
De interesserer sig tydeligvis for hvad der rører sig i samfundet, og formår at trænge direkte ind i sagens kerne med deres anarkistiske konceptkunst. Forandringerne i Urbanplanen er måske nok tiltrængte, men de skaber også en vis bekymring og identitetskrise blandt beboerne, der ikke rigtig ved hvad de skal forvente af en opgradering til 2,1 milliarder kroner. Hvad vi alle håber på, er at vi får et supermarked.
På gensyn!
Du kan læse mere om Urbanplanen, Boligforeningen 3B og milliardprojektet på www.urbanplanen.com, hvor du også kan finde informationer om Partnerskabet. Malerierne udskiftes løbende og kan opleves frem til slutningen af 2019, hvor 60 nye familieboliger og 100 nye ungdomsboliger efter planen skal stå færdige. Tak for besøget!
