Den forhenværende graffitirebel vil trods alt gerne huskes for andet end sit navn, og dette efterår kan du opleve hans soloudstilling TEGN i Nikolaj Kunsthals sakrale kirkerum. Her giver han den som formningslærer i det nedre galleri, og blandt børn og orgelrør glemmer vi hurtigt at han engang var street. Graffitikunstneren har for længst skabt sig et navn i de højere kunstkredse, og hans bedårende og humoristiske figurer nyder stor anerkendelse uden for undergrundsmiljøet.
TEGN!
Efter at have kæmpet sig igennem den imponerende kø på ferniseringsdagen, stod det hurtigt klart at udstillingen er endnu en af den slags, som kræver vores deltagelse for at blive fuldbyrdet – i dette tilfælde skal der tegnes. Rundt omkring i salen har kunstneren ophængt tavler og opstillet tegneborde, og dette workshop-præg er så at sige udstillingens altoverskyggende præmis.
Som beskuere får vi både mulighed for at tegne med kridt på tavlerne (ganske som i folkeskolen), og farvelægge HuskMitNavn-skabeloner (ganske som i børnehaven), og det er der faktisk et relativt stort antal besøgende der gør. Aldrig har HuskMitNavn haft så mange partners in crime, og med vores folkelige deltagelse er vi ligesom med til at genoprette kunstnerens uskyld.
For der findes vel næppe noget mere harmløst og skyldsudslettende end en flok farveladeglade kulturmennesker i et kirkerum? Kontrasten er interessant, og kunstneren har da også spillet på sin forgangne praksis’ ulovlige element: udstillingen er nemlig spækket med tegninger af politibetjente, og tavlerne skal forestille ulovlige lærreder i form af togvogne og guldindrammede malerier.
Geni eller sell out?
Til udstilling har ham med navnet skabt en imponerende mængde stedsspecifikke malerier som han, heelt tro mod stilen, har ladet opføre på kirkens vægge. Altså ikke på væggene, men på de hvidmalede plader som der var blevet opsat til lejligheden. Vi kender også HuskMitNavn for hans underholdende papirarbejder, hvor tegning og folder går op i en højere enhed og skaber små løjerlige fortællinger, men bedrøveligt nok var papirfiflerierne kun gengivet som fotografier på nogle plancher.
I det hele taget er det totale fravær af tidsfølge, autenticitet, og kriminalitet, med til at give udstillingen et dekoreret og institutionelt præg. Kunsthistorikerens tanker faldt (helt ufrivilligt) på barndommens Alfons Åberg-filmvisninger på biblioteket, på hospitaler, på venteværelser og fritidshjem – havde det ikke være for de gyldne ferniseringsdråber, kunne man godt have fået et angstanfald.
Udstillingen er på sin vis både smuk, underholdende og opløftende, men det hele bliver sgu så offentligt. Det er altid interessant når undergrundens blomster bryder igennem systemets asfalt, men for kunstneren er gennembruddet ofte forbundet med et indlejret paradoks, for hvilket lag tilhører man så? På denne udstilling topper kommercialiseringen af undergrundskulturen ude i museumsbutikken, hvor der sælges et udvalg af HuskMitNavn print.
Udstillingen vil formentlig være et rigtigt efterårsferiehit for hele familien, hvis Nikolaj Kunsthal ellers kan følge trop med forbruget af kridt, farver og skabeloner i den populære museumsuge. Hvis denne tanke giver dig koldsved, kan du også bare smutte ind og se den i en anden uge, inden udstillingen slutter d. 6. januar 2019.
Læs mere om Nikolaj Kunsthal, udstillinger og events på https://www.nikolajkunsthal.dk/da.
