Torsdag aften deltog Kunsthistorikeren ved en munter aften på Christiania Comedy Club, hvor Johannes Sejr-Nielsen optrådte med sit standup-show. Som man kan læse her er Johs (som han hedder i folkemunde) Danmarks ældste standupkomiker, og han nyder stor anerkendelse i klubben, hvor alle kender hans navn.
Christiania Comedy Club har til huse i Børneteatret på Christiania og er nabo til det nu historiske Pusher Street, som ellers har været hovedattraktionen på de kanter. Efter mange års sej kamp og utallige runder ”katten-efter-musen”, er det endeligt lykkedes at uskadeliggøre en af Danmarks største turistattraktioner.
Balladegade
Vi har set det mange gange før: debatten om Pusher Street blusser op (som regel på baggrund af enkeltstående voldsepisoder), Christianitter og politi forsøger at komme pesten til livs (med henholdsvis loppemarkeder og kropsvisiteringer), men hashsalget vender altid tilbage i forrået og forringet form. Efter hvert forsøg på at lukke gaden er udvalget blevet mindre, kvaliteten dårligere og servicen helt i bund – og det er folk blevet trætte af.
Denne gang ser det ud til at indsatsen rent faktisk har virket efter hensigten. Pusher Street er ikke bare tømt for hash og folk, men jævnet med jordens overflade. Militærbasens originale brolægning er brudt op, og tilbage er kun nogle mudrede kanaler som ingen gummisko ønsker at betræde. Der ser om muligt mere trøstesløst ud end i gadens heydays og de omkringliggende forretninger bløder.
Man kan undre sig over hvorfor netop det seneste initiativ har virket. Sad gadens ånd i brostenene? Eller er markedet simpelthen forsvundet? Nej og nej. Pusher Street er langsomt blevet dræbt med knappenåle gennem årene, så brugere og pushere har haft masser af tid til at omstille sig. Tiderne skifter, og måske er tiden bare løbet fra Christiania. I dag er vi som forbrugere forvent med onlinehandel og udbringningstjenester, og denne forventning gælder selvfølgelig også når vi handler på det sorte marked.
Social sanering
Nu kan man jo ikke begræde tabet af Pusher Street uden at afsløre sig selv som værende en asocial og småkriminel person, men det er altså lidt af en mavepuster at beskue. Det er ikke kun de gamle brosten der er væk, men hele det leben der knyttede sig til den livlige handelsgade. Pulsen er væk. Pusherne er væk. Politiet er der stadig!
Kunsthistorikeren fik allerede en smagsprøve på stadens (s)tilstand til den årlige fødselsdagsfest i sidste uge, hvor man savnede en væsentlig del af det sociale spektrum derude. Hverdagsbrugerne blev hjemme, og det forstår man sådan set godt. Hvor der før blev serveret jordhooka i trillebøre, stod der nu fire betjente og smådansede. Og de kunne slappe helt af, der var hverken uroer eller uromagere.
Det var ikke kun Christianitter og turister der i sin tid fyldte gaden med liv, det gjorde tusindvis af hashrygende danskere også; rå-rygerne, de fortabte sjæle som kom på staden for at købe deres hash og for at være en del af noget større. Nu må de finde et andet fællesskab der har plads dem, og til det må vi bare sige: pøjpøj. Saneringen af København og dens befolkning er fremskreden, og der er snart ikke flere steder at gemme sig. Spredt fra alle vinde må de finde nye klubber, barer, gader og torve, og man kan kun gisne om hvilke sociale instanser der kommer til at tage slæbet.
På museum
Tilbage står et levende museum à la Frilandsmuseet eller Den Gamle By, og vi skal vel også snart betale entré hvor at få lov at beskue de sørgelige rester af den fristad som var engang. Christianitterne spiller trofast deres roller på museet: I deres spraglede klædedragter byder de velkommen i smedjen og andre værksteder, og du kan stadig spise økologisk vegetarmad som en rigtig hippie. På vejen ud kan du købe et partisaner tørklæde og en souvenirpibe på Carl Madsen Plads.
Vil du opleve en rigtig pusherbod fra Christianias storhedstid skal du dog en tur på nationalmuseet. Her blev Den blå hashbod doneret til museet efter en rydning for mange år siden, og den hviler trygt i rum 201, hvor der vises Danmarkshistorier fra 1660-2000. Om boden skriver museet: ”Den blå hashbod er nu revet ud af sin sammenhæng i Pusher Street, og der vil ikke længere blive solgt hash fra den. Boden taber hermed sin oprindelige funktion. Til glæde for nogle og til sorg for andre. Til gengæld har den fået tilføjet en ny egenskab: den er blevet en museumsgenstand med alt, hvad det indebærer.”
Denne rammende beskrivelse kan vi nu kaste over Pusher Street, og mon ikke Christiania ville ønske at de kunne fremvise et ligeså flot og autentisk vidnesbyrd om den livlige handel de engang husede? Heldigvis kan man stadig deltage i Christianias rige kulturliv, da diverse koncertsteder og foreninger holder stand, endnu.
