Kunsthistorikeren er et blogunivers, der startede som en håbefuld kunstblog. Da humanisters veje er uransagelige – og da kunsthistorikeres veje ofte ender blindt – har bloggen siden bredt sig til at omhandle kultur i en bredere forstand.
Mange cand.mag.‘er begiver sig ud på en ukendt rejse efter endt uddannelse, og mange farer vild på vejen. Bloggen skildrer også denne ydmygende dannelsesrejse, der i manges tilfælde byder på udfordringer som klassekamp, a-kasser, jobcentre, praktikker, løntilskudsjobs, nihilisme, pyramidespil, barer og psykiatere (som regel i nævnte rækkefølge).
Men selvom rejsen er hård, er den stadig værd at tage! For Kunsthistorikeren har rejsen budt på mange magiske oplevelser og på vejen har livets sande mening været den evigt lokkende gulerod. Efterhånden som man hærdes ser man både sit fag og sit ego i et nyt lys, og stille og roligt lærer man at give slip på begge dele.
Som i eventyrerne skal man som humanist gå så grueligt meget igennem, før man bliver til en smuk svane. Kunsthistorikeren er stadig en grim (k)ælling, men tag med på rejsen og se hvor den ender!
