Udgivet den

BLOX: New Block on the Block!

– en hed dag på Dansk Arkitektur Center

I den forgangne uge besluttede Kunsthistorikeren sig for at se nærmere på Christians Brygges sidste skud på glasstammen: bygningen BLOX. I denne mastodont af en bygning finder vi Dansk Arkitektur Center (DAC), der siden åbningen i maj har forsøgt at engagere befolkningen i arkitekturens glæder. Denne opgave er ikke ligefrem let på en københavnsk sommerdag, hvor byen undtagelsesvis lokker med sit udeliv. Dog viste BLOX sig at være et godt sted at tilbringe en varm solskinsdag i juli.

BLOX sprænger de konventionelle rammer med sin inspirerende arkitektur, her ses for eksempel en smuk legeplads.

En by i byen

Det skal indrømmes at Kunsthistorikeren kun sjældent forvilder sig ned på Christians Brygge, som regel følges områdets aktiviteter fra cykelture over Langebro, og derfor var det noget af en overraskelse at opleve BLOX tæt på. Bygningen er lokeret ved siden af en anden velkendt kulturklods, Den Sorte Diamant, og disse dominerende tvillinger har nu monopoliseret denne fløj af bryggen.

DAC har indlagt masser af pusterum i bygningen. I dette rum kan man gakke lidt ud og vinke til sine venner ovre i Diamanten.

DAC beskriver BLOX som en pulserende by i sig selv. En by i byen. Bygningen rummer både udstillinger, kontorer, private lejligheder, restauranter og et fitnesscenter, altså alt hvad et københavnerhjerte måtte begære. Trods landsbydød og ghettodannelse har arkitekturen endnu ikke forkastet storcentermodellen, og i BLOX kan hele livet leves uden kontakt til omverdenen, præcis som vi kender det fra andre ghettoer.

BLOX udvisker grænserne mellem inde og ude, oppe og nede, offentligt og privat.

”Her møder du skoleklassen, direktøren og den japanske turist”, står der i introduktionsmaterialet – men hvem fanden gider egentlig at møde dem? Hvem du ikke møder er fattige, almindelige, skøre, jævne mennesker; der må du en tur over broen til Christiania (som i øvrigt er de retmæssige brugere af slogannet ”En by i byen”).

En blæret bygning

Nu hvor kritikken er på plads, skal vi ikke glemme at rose. BLOX er en vanvittig bygning. Modsat sin dystre tvilling er den præget af en snørklet åbenhed, der inviterer den besøgende til at udforske de mange afkroge, som rummer masser af arkitektoniske overraskelser og fine detaljer. Da bygningen er ny står den selvfølgelig knivskarpt, og det er på alle måder en lækker oplevelse at gå omkring.

DACs udstillingsareal spreder sig over flere etager. I det gyldne galleri finder vi Olafur Eliassons værk Multiple shadow house.

Bygningen er på én gang overkommelig og total uhåndgribelig, Vi bevæger os frit mellem inde og ude, oppe og nede, og vores opmærksomhed henledes hele tiden mod et nyt punkt. Begejstringen kulminerer i mødet med en af byens mest blærede tagterrasser, hvor man kan få sig en let anretning og en forfriskning i solen (7-9-13), mens man nyder synet af Københavns smukke…skyline.

En billet til DAC giver dig også adgang til en midlertidig plads i himlen.

Tagterrassen er faktisk et besøg værd i sig selv, og med en entre-pris på 110 kr. kan det være en god idé at koordinere besøget med vejrguderne først. Bygningens øvrige faciliteter såsom legeplads, café og restaurant trives også bedst i sommervejr, så det kan godt betale sig at ofre en stranddag for besøget.

Welcome Home: På opdagelse i danskernes bolighistorie

En både informativ og dekorativ tidslinje tager os med på en rejse gennem danskernes bolighistorie fra 1850 til i dag.

Hjemmet udgør rammen og temaet for den første udstilling i DACs nye liebhaverhjem. Welcome home kaster både et historisk blik på vores boliger gennem tiderne, og på de aktuelle udfordringer som arkitekturen står overfor i dag. En informativ tidslinje fører os gennem Københavns boligudvikling fra 1850 til i dag, og collagen fremhæver de historiske nybrud der har været med til at forme vores boligadfærd, fra industrialisering og verdenskrige til megacities og klimakriser.

Udsnit af tidslinjen. Her ses den legendariske danske arkitekt og byplanlægger Jan Gehl.

Efter den flotte præsentation af historiens glatte gang, er vi klar til at gå på opdagelse i femtidens boliger. Vi bliver heldigvis ikke snydt for de obligatoriske modelhuse, der vel vækker en barnlig glæde hos de fleste. Udstillingen eksperimenterer også med mere moderne, interaktive formidlingsgreb (heldigvis ikke for mange), og således får vi blandt andet mulighed for at engagere os gennem virtual reality og finde vores drømmebolig ved hjælp af en digital-test-tur gennem udstillingen.

Venligbolig Plus. Skala 1:25. Arkitekt: ONV Arkitekter, 2+1 Idébureau.      Arkitekturmodeller er altid et effektivt virkemiddel, og alle elsker dem.

Fremtiden byder på færre kvadratmeter og mere offentlighed. Den blandede by, menneskets by, hyldes som ideal; men som det ofte er tilfældet med arkitekturens idealer, er der langt fra Københavns virkelighed til tegnestuens Utopia. Fremtiden er på trapperne, men indtil da må vi altså nøjes med glaspaladser, vindtunneler og ubetalelig ”birdshit architecture”, som den berømte byplanlægger Jan Gehl så smukt kalder den menneskefornægtende arkitektur, der fungerer bedst på et tegnebræt.

Welcome Home inviterer dig indenfor i et rum der er halv ejer- og halv lejebolig. Her kan vi udforske forbrugsforskelle mellem de to beboertyper, hvilket er ret interessant.

Olafur Eliasson: Multiple shadow house

Evigt aktuelle Olafur Eliasson har ikke overraskende fået lov at åbne ballet på DAC. Dansk kunsts (og åbenbart også dansk arkitekturs) darling har omdannet det nedre udstillingsplateau (The Golden Gallery) til tre labyrintiske rum og forsynet rummene med interaktive lysinstallationer, der aktiveres når vi passerer lyskilderne på gulvene.

Kunsthistorikeren poserer i Olafur Eliassons værk Multiple shadow house.

Vores tilstedeværelse spalter lyset og skaber de fascinerende, farvestrålende formationer, som fuldender værkets invitation. Værket er både sanseligt og æstetisk, og er man så heldig at have et rum for sig selv, er det også særdeles underholdende. ”Kig lige om der kommer nogen”, og så står den ellers på posing.

Multiple shadow house. Her ses den beskedne lyskilde der forvandler vores tilstedeværelse til kunst.

Set i relation til Welcome Home-udstillingen kan værket tolkes som en refleksion over husets og hjemmets væsensforskelle. Huset er blot en fysisk ramme, en tom skal der skal bebos før den bliver et hjem. Hjemmet er andet og mere end arkitekturen, hjemligheden er for eksempel mennesker, farver og bevægelse, og det kan Olafur Eliassons værk altså siges at illustrere. Kan!

Af sted med jer

BLOX og DAC er bestemt et besøg værd, især på en varm sommerdag hvor man både kan køle sig ned, sole sig og have tagterrassen, baren og lysinstallationen for sig selv – good times! Selv Kunsthistorikerens medbragte muskelmand var begejstret, og han er ellers ikke til fals for finkultur. Så kom af sted inden sommeren og udstillingerne udløber.

Welcome Home kan opleves indtil den 23. september, mens Olafur Eliassons Multiple shadow house fortsætter frem til den 21. oktober 2018. Sommeren slutter formentlig snarest. Se mere på www.dac.dk, hvor du også kan læse mere om de events, talks, walks og workshops som DAC afholder i den nærmeste fremtid (og det er ikke få).

Udgivet den

Samtidskunsten indtager Refshaleøen: Copenhagen Contemporary’s Grand (Re)Opening

Torsdag den 28. juni 2018 kunne den selvejende kunstinstitution Copenhagen Contemporary (CC) endelig byde velkommen i deres nye, gigantiske lokaler på Refshaleøen. B&W’s gamle svejsehal udgør en rå og rummelig ramme for de kæmpeformater, der efterhånden er blevet CC’s varemærke. De aktuelle udstillinger med Superflex og Doug Aitken fortsætter traditionen, og der er endnu engang lagt op til monumental sjov, når vi slippes løs i de store installationer.

Fernisering, fermentering og fest
Kunsthistorikeren besluttede, efter megen tøven og Tuborg, at liste ud og deltage i begivenhederne, for at samle stof til sit første indlæg. Åbningen blev fejret efter alle kunstens regler. Efter en lang rejse kunne gæsterne fornøje sig med alt fra musik og taler, til madboder, drinks…og nå ja, kunst. Arrangementet blev velsignet med det smukkeste sommervejr i mands minde, hvilket desværre resulterede i en ram stank over Refshaleøen (og i en ufrivillig, sarkastisk kommentar til det hipster-paradis som Københavns kajområder har udviklet sig til).

Copenhagen Contemporary lejer B&W’s tidligere svejsehaller, hvilket giver dem 7000 m2 at boltre sig på.

Heldigvis skulle der mere end lidt råddent tang til at kue de glade besøgende, der myldrede rundt i alle aldre og afskygninger. Der var fest overalt, undtagen i udstillingshallerne hvor drikkevarer forståeligt nok var forment adgang. Her koncentrerede man sig til gengæld om de engagerende værker, og udstillingerne havde særligt godt fat i den yngre generation, der i bogstaveligste forstand gik om bord i værkerne med liv og sjæl.

Superflex sætter sving i fællesskabet med One Two Three Swing!
I de første to udstillingshaller har (altid fællesskabsorienterede) Superflex spillet op til leg med One Two Three Swing!, der efter sigende spiller på styrken i legen og i de fælleskaber og energier den kan skabe. Udstillingens første rum er forsynet med en stedspecifik installation, der består af en masse tremandsgynger, forbundet af en mængde Superflex-orange rør. Her inviteres vi til at gynge sammen, i håb om at vi således kan bryde med den politiske apati der forpester kloden og vores samfund. Yes. Kunsthistorikeren sprang over.

Superflexs gynger var især et hit blandt det yngre publikum.

I det andet rum hænger hvad der ligner en gigantisk Pinball-kugle ned fra loftet og svinger som et kæmpe pendul. Under pendulet ligger en klase beskuere og får sig én på opleveren. Kuglens spejling er nemlig ret fascinerende at iagttage nedefra, og der lyder en klukkende latter fra gulvet (og fra gyngehallen). Gulvet er belagt med et farvestrålende væg-til-væg-tæppe, der udover at være et syn i sig selv, inviterer os til at smide os på gulvet og nyde værket.

Den pendulerende, polerede kugle og det bløde tæppe tryllebandt publikum.

Doug Aitkens omfavner dig med videoværket SONG 1
I den tredje hal kan man opleve Doug Aitkens ambitiøse videoværk SONG 1, der vises på en cirkulær skærm. Beskueren inddrages i en nærmest hypnotisk filmmontage, der viser forskellige scener fra nutidige bymiljøer og samfund.

Doug Aitkens værk Song1 indkapslede publikum i en iglo af billede og lyd.

Lydsporet udgøres af klassikeren ‘I Only Have Eyes For You’, der fortolkes af forskellige Hollywood-skuespillere og sangere. Den cirkulære form betyder at skærmen ikke kan opleves i sin helhed, og man er derfor nødt til at træde ind i cirklen for at få det hele med. I en form for fælles hypnose kryber folk sammen i skærmigloen, og det skaber et spøjst, intimt rum – lidt for intimt til kunsthistorikeren, der holdt sig på behørig afstand

Kunst for hele familien (og de modige enspændere)
Værkerne har hver især en konceptuel og æstetisk dimension, og kan sagtens nydes uden den store, bagvedliggende fortælling om menneskelig interaktion og erfaring. Her kan hele familien være med, og den overskuelige udstilling er en oplagt mulighed for at lokke ungerne ind i kunstens verden, hvis man da synes at de hører til dér. Det så i hvert fald ud til at kunstverdenen blev beriget med en masse nye, små aktører, der både skabte liv og glade dage og satte gang i værkerne som det var tiltænkt.

Den lille museumsbutik byder på alt fra kunsthåndværk til spændende litteratur.

Alt i alt må man sige at aftenens arrangement og det nye CC’s første udstillingssæt handlede om fællesskab og møder. Så er man en jeg-svag person med en snæver intimsfære, anbefales det at være i selskab med en ven for at få det fulde udbytte. Kunsthistorikeren var desværre alene og sneg sig rundt som en anden voyeur, men det var alligevel værd at komme en tur til Refshaleøen og se de nye, imponerende lokaler, der leder tankerne hen på steder som Tate Modern i London, MoMA PS1 i New York og Palais de Tokyo i Paris som CC lader sig inspirere af.

Dejligt sted, dejlig dag. CC er i gang igen, Kunsthistorikeren er i gang igen! Måske jeg skulle sende dem en uopfordret ansøgning, igen? Du kan gynge på  Refshalevej 173A året ud, da begge udstillinger løber frem til den 30. december 2018 – SWIIING!

Læs mere på www.cphco.org